Nytårs Running Dinner

Event:
Running Dinner
Adresse:
H.C. Andersen Slottet
 i Tivoli, H.C. Andersens Boulevard 22 , 1553 København V
Dato:
Søndag, december 31, 2017 - 18:00
Aldersgruppe:
25-40 år
Pris:
595,00 DKK
Pladser - MÆND:
Ingen ledige pladser
Pladser- KVINDER :
Ledige pladser tilbage!
Tilmeldingsfrist:
Tirsdag, december 26, 2017 - 12:00
 

Nytårs Running Dinner

Traditionens tro afholder vi Nytårs Running Dinner for alle vores singler.

I år mødes alle Running Dinner gæsterne efter midnat til den eksklusive nytårsfest på H.C. Andersen slottet i Tivoli.

Nytårs aften er spækket med håb, drømme, traditioner, forventninger og glæde. Alle som melder sig til Nytårs Running Dinner kommer med samme åbne sind. De ønsker at holde nytår sammen med ligestillede og møde en masse skønne singler. Stemningen er altid god, åben og festlig! For nogen er det grænseoverskridende, at melde sig til en singleevent nytårsaften. Du kan roligt finde tryghed i, at de fleste andre i selskabet har det på samme måde.

Information inden din tilmelding! 

Husk, at du skal være logget ind på din profil for at kunne gennemføre din tilmelding! Er der ikke flere ledige pladser, så meld dig endelig på ventelisten! Der er stor sandsynlighed for at vi senere åbner op for flere ledige pladser. Din tilmelding bindende!

Planlægning af par og ruter sker tidligst tirsdag den 26/12! 

Running Dinner er et KÆMPE puslespil! For at sikre at det store puslespil kan gå op, er det vigtigt at rigtig mange vælger ’at huse’ en ret. Hele konceptet er at I spiser hos hinanden, så I skal være villige til at åbne jeres hjem for andre. Enkelte vil bo for langt væk og kan ikke huse. Men er der ikke nok der kan huse, kan vi ikke få det store puslespil til at gå op!

Aldersgrupperne er kun vejledende! Det er tilladt at tilmelde sig den aldersgruppe, hvor man føler sig bedst tilpas. Derfor er tilmelding til en bestemt aldersgruppe ingen garanti for at man ikke møder mennesker, der falder udenfor den aldersgruppe.

Sådan foregår Running Dinner

De deltagende singler sættes af Running Dinner sammen i par. Hvert par er ansvarlig for at tilberede enten en forret, en hovedret eller en dessert. Hver ret spises i en ny lejlighed og du og din partner/rejsefælle møder 3 nye par ved hver ret. Alle spiser altså i 3 forskellige hjem på en aften; forret, hovedret og dessert. Der er 2 par der hjælpes om det store måltid, som er hovedretten. På den måde laver alle mad en gang, er på besøg, og får maden serveret to gange.

Din partner 

Deltagerne bliver sammensat i par. Skulle du og din partner være et supermatch, er det selvfølgelig FANTASTISK, men for ikke at lægge helt vildt pres på situationen, så anbefaler vi, at du ser din partner som en rejsefælle for en aften...!

Hvordan 

Forud for middagene skal hvert enkelt par aftale, hvordan de skal tilberede det måltid som de er ansvarlige for. Hvorvidt I vil mødes, handle ind og tilberede maden sammen eller om det er den ene af jer der gør det, må I selv aftale. Hvilket måltid I skal stå for, hvem der er din rejsefælle og hvor I ellers skal spise, får I alt sammen information om, når I modtager den store spændende informationsmail/ ruteplan. Den indeholder al kontaktinfo til de andre deltagere samt rute- og tidsplaner. Den forventes udsendt tirsdag den 26/12.

Middagene forløber således

Kl. 18.00 Forret - Kl. 20.00 Hovedret - Kl. 22.00 Dessert. Der er således afsat ca. 1,5 time til henholdsvis forret og hovedret og dermed ca. 30 min. til at nå frem til næste "destination"! Typisk med taxa eller på cykel alt efter humør og økonomi! Det er helt op til jer selv.

Der er god tid til, at hoppe ind i det nye år hos dessertværten.

Betaling/ afbud

Din tilmelding bindende! Vi refunderer dog halvdelen af din betaling, såfremt du melder afbud inden den 30. november. Melder du afbud efter den 29. november går din betaling tabt. Mod et gebyr på 100 kr. er det muligt at overdrage din billet til en anden. Det er dog en betingelse, at den person der overtager din billet har en profil på runningdinner.dk og at du sender en mail til info@runningdinner.dk med angivelse af navn og e-mail på den person, som har overtaget din billet.

Dit tilmeldingsgebyr på kr. 595 dækker al koordinering og kommunikation omkring date og ruter samt din entre til den store nytårsfest på slottet. I betaler hver især selv udgifter til transport og det måltid I vælger at servere for jeres gæster. Alle medbringer altid selv drikkevarer til samtlige måltider.

NYTÅRSFESTEN

I hopper ind i det det nye år hos jeres dessertværter. Vi placerer så vidt muligt desserterne nær centrum, så I nemt kan komme til H.C. Andersen slottet i Tivoli og feste med alle de andre deltagere!

I kan ankomme til nytårsfesten fra kl. 00.15 (dørende lukkes kl. 01.00)

Tivoli

H.C. Andersen Slottet


H.C. Andersens Boulevard 22 (Overfor Københavns Rådhus)

1553 København V.

Bemærk! Kun ankomst til ovennævnte adresse og ikke Tivolis normale indgange!

Lidt praktiske oplysninger:

Drikkevarer

Det er ikke tilladt at medbringe drikkevarer. Drikkevarer kan købes i baren hele aftenen

Garderobe

Ved ankomst er der en garderobe, hvor du kan hænge dit overtøj

Adgangsbillet

Når du har tilmeldt dig og betalt for din Nytårs Running Dinner deltagelse modtager du en bekræftelse fra os, på mailen. Den er vigtig! Bekræftelsen er din adgangsbillet til nytårsfesten og skal fremvises i indgangen

Fyrværkeri

Det er IKKE tilladt at medbringe fyrværkeri af nogen art. Der foretages kontrol i indgangen

Rygning

Det er muligt at ryge udendørs i løbet af hele aftenen

Dresscode

Vi har ikke en decideret dresscode, men vi anbefaler at du kommer i dit festligste outfit. Det skaber stemning og glæde. Traditionen tro vil langt de fleste nok komme i gallatøj

Køns- og aldersfordeling

Vi bestræber os på, at der er lige mange mænd og kvinder til vores store nytårsfest (+/- 20). Ved nytårsfesten samles alle Nytårsgæster mellem ca. 25-55 år.

Lidt om stemning og forventning

Vi har skruet op for kvaliteten og ned for kvantiteten! Nytårsfesten på slottet er udelukkende forbeholdt de gæster, der deltager til Gallamiddagen på slottet samt de gæster der har deltaget til Nytårs Running Dinner. Det er således ikke muligt at tilkøbe en billet udelukkende til Nytårsfesten. Vi forventer således omkring 450-500 gæster til nytårsfesten.  Festen slutter kl. 03.00

Vi glæder os til at se jer til Danmarks lækreste nytårsfest på Tivoli slottet!

De festligste hilsner

Team Running Dinner

Har du et spørgsmål kan du altid sende en mail til os på info@runningdinner.dk

Relaterede events

Genveje

Primære faneblade