7 gode råd om vejen til kærligheden

Runningdinner.dk har arrangeret single events i mere end 10 år. Vi har været i tæt dialog med tusindevis af singler, vi har svaret på gigabytes af mails, og vi har efterhånden vokset en god næse for, hvad der skal til for at øge chancerne for at finde kærligheden. Læs vores 7 gode råd om vejen til kærligheden, her:

 

 
 
 
1. Hvis du ikke spiller med, kan du ikke vinde
Du skal være yderst heldig, hvis der lige dumper en smuk mand/kvinde ind ad døren, uden du har gjort noget selv. Du er simpelthen nødt til at overkomme din egen usikkerhed.

 Jo flere spor du lægger, des nemmere er det for din eneste ene, at krydse dine spor. Gå ud i livet. Mød livet med øjenkontakt. Lad være med at vente til den dag dit hår sidder perfekt, hvor solen skinner og din konto er i plus. Hvad er der egentligt i vejen med i dag?
 
2. Vær den bedste udgave af dig selv
Du skal ikke foregive at være noget andet, end det du er. Kom i tanke om, hvornår du sidst var den bedste udgave af dig selv. Find ro ved at genkende dig følelsen af noget du er god til. Træk vejret dybt ned i maven og find din indre ro. Tag det tøj på du føler dig allerbedst tilpas i. Smil. Vær ærlig.
 


3. Skab kontakt
De fleste mennesker føler sig usikre i sammenhænge, med mange mennesker, hvor de ingen kender. Husk at tage godt imod alle som henvender sig til dig. Husk at dit primære formål med at deltage i vores events, er at møde nye mennesker.

 I har altid et fællesskab når i mødes til en Running Dinner event. Udnyt det. "Hvor har du spist?" / "Er det første gang du er til speeddating?" - de fleste vil være taknemmelig fordi du retter henvendelse, du står selv og forsøger at mobiliere mod.
 
4. Elsk smalltalk.
Men hvis du ikke kan smalltalke, er du handicappet i en lang række sammenhænge - når det gælder kæresterelationer, jobsammenhænge og mange andre relationer. Ingen bigtalk uden forudgående smalltalk. Det er nemt at trygt at tale om nyheder, politik og vejr. Hvis det er meningen, vil samtalen udvikle sig til en spændende samtale, som i bedste fald aldrig slutter?
 
5. Gør noget nyt - hvis du vil opnå noget nyt.
Hvis du altid hænger i en bar, og har enormt dårlige erfaringer med det i forhold til at møde nye mennesker - så drop baren! Find på noget nyt, så sker der noget nyt.

 Hvis du altid falder for den samme type - og crashlander, så indled en samtale med en du normalt ikke ville indlede dig med. Giv det en chance. Nye resultater kræver nye veje. Den største idioti i verden, er at gøre som man plejer og drømme om et nyt resultat.
 
6. Man kan IKKE ikke-kommunikere
Når du står i hjørnet uden at sige noget, kommunikerer du. Dit tøj, dit hår, dit kropssprog, din duft, dine øjne kommunikerer. Vær imødekommende og smilende. Giv 5 minutter af din tid til en som ikke er "din type", alle mennesker har en interessant historie, hvis du tør give dig selv tid til at finde den. Giv det en chance, også selvom du ved, at det ikke udvikler sig til den store kærlighed. 
 
7. Lev livet somom du kan dø af det!
Mange mennesker er ikke klar til at handle målrettet, på at finde kærligheden. Der er en uskreven regel om at den skal dukke op tilfældigt. Det er i bedste fald tåbeligt ikke at forfølge sine drømme. På et tidspunkt vil savnet være så stort, at handlekraften indtræffer. Når det sker, vil det undre hvad al ventetiden skulle til for. Lev dit liv som om du kan dø af det. Gør noget HVER dag som dit fremtidige jeg, vil takke dig for.
 

Genveje

Primære faneblade

Kommende events